søndag den 11. november 2007

Doom i Havnbjerg

Selv om jeg havde fået printet artiklen med noget der lignede en skriftstørrelse -3 og måtte kompenserer med et par briller med +2, så blev jeg grebet af at læse den.

Det der gjorde mest indtryk på mig var relationerne drengene imellem i deres leg. Jeg har tit lagt mærke til at drenge altid skal udfordre i et "hårdt" sprog og jeg har tænkt, hold da bøtte hvor er det godt at jeg har en datter i stedet for en søn, jeg ville ikke vide hvordan jeg skulle opdrage ham!

Observationerne i Huset, der fortæller om den uformelle læring der forgår blandt drengene, får mig til at tænke på den socialisering der forgår i rummet. Som forfatteren (Lis) skriver, Jeg havde gjort mig fortjent til at blive inddraget i samværet. (hun har en symbolsk kapital) Jeg tror at i "drenge kulturen" kan rollerne skifte, afhængig af hvad man har at byde på. (synbolsk magt)
F.eks. kunne jeg forestille mig at relationerne og styrkeforholdet mellem Johannes og David kan varierer afhængig af hvilken leg de leger, Johannes er helt klart bedst til Doom og har her en symbolsk magt, og måske er sidder de med grafik en dag og skal lave bannere, hvor det er David der er bedst og magtforholdet vil skifte.

Jeg tror at drenge hvad det angår er meget forskellige fra piger, jeg tror ikke piger vælger legekammerater ud fra hvem der er bedst på samme måde. (dette er dog en påstand som gerne må debateres :-) Jeg tror at de binder sig mere til en eller to "veninder" og så laver de de ting som begge kan tilslutte sig, hvor jeg tror at drenge leger mere bredt. (det er min erfaring fra børnehaven)

Ingen kommentarer: